Velkomst og indflytning
Velkommen til Plejecenter Baunehøj.
Velkommen til Plejecenter Baunehøj.
På Plejecenter Baunehøj i Lyngby-Taarbæk Kommune er vores fornemste opgave at sikre, at du kan føle dig hjemme i din egen bolig, og du kan fortsætte med at leve det liv, du ønsker, sammen med dine pårørende. Personalet vil, på baggrund af deres faglige viden og erfaring, give dig den støtte, pleje og omsorg, du har brug for, så du længst muligt kan fastholde de ting, du selv er i stand til. Vi mener, at livskvalitet kommer af, at du har selvbestemmelse, frihed og indflydelse på eget liv. Derudover har vi fokus på at skabe fællesskab og meningsfulde aktiviteter, så du oplever, at du har en tryg og indholdsrig hverdag.
Der er mange ting at skulle forholde sig til, når man flytter på plejecenter. Vi har her forsøgt at samle nogle praktiske oplysninger, så du bedst muligt kan forberede indflytningen og samtidig give dig et indtryk af, hvordan det vil være at bo på vores Plejecenter.