Diverse praktiske informationer
Læs mere om diverse praktiske informationer
Gudstjeneste
Hvis du ønsker, at få kontakt med en af sognets præster, kan personalet hjælpe dig med dette. Der er mulighed for bestilling af kirkebil hvis du ønsker at deltage i gudstjeneste i kirke.
Baunehøj får hver måned besøg af en præst der afholder gudstjeneste. Tidspunkter kan ses i i husavisen ’Lysglimt’ eller Baunehøjs hjemmeside under aktiviteter.
Internet, TV og Radio
Medielicens samt installation af TV/radio betales af dig. I ejendommen er indlagt antenneanlæg og internet. Yousees grundpakke er indeholdt i din husleje, men ønsker du yderligere kanaler, skal du kontakte Yousees kundeservice.
Læge
Du kan beholde din egen praktiserende læge når du flytter på plejehjem. Alle plejehjemmene har fast tilknyttede praktiserende læger som du kan vælge at skifte til. Det er gratis at skifte til den læge, der er tilknyttet plejehjemmet. Du eller dine pårørende kan selv skifte læge, eler du kan give medarbejderne besked om, at du ønsker skifte, så hjælper vi med det.
Nøgler til boligen
Nøglebrik til boligen udleveres af Plejehjemmets administration. Som oftest ligger de i boligen når du flytter ind. Nøglebrik og lås er elektroniske. I udgangspunktet er døren til boligen IKKE låst. Man kan også aftale med personalet, at døren kan låses i forudbestemte tidsrum. Personalet på etagen, har nøgle til boligen.
Post
Post bliver leveret af postbuddet i din postkasse. Kan du ikke selv afhente din post, så fortæl det til personalet, så tager vi det med op til dig.
Storskrald
Bortskaffelse af pap møbler mv. sker for egen regning og/eller ved hjælp fra dine pårørende
Telefon
Boligen er forsynet med telefonstik. Du har derfor mulighed for at anmelde flytning af telefon. Du kan også bestille tilslutning af net-forbindelse.
Aviser
Plejehjemmet modtager hver uge lokalavisen “Det Grønne Område”. Hvis du abonnerer på en avis, vil den blive afleveret i din postkasse ved indgangen til plejehjemmet sammen med din øvrige post.
Bank
Plejehjemmet har ikke særskilt kontakt med noget pengeinstitut og kan derfor ikke tilbyde nogen service i denne forbindelse
Beklædning / tøjvask
Du skal selv sørge for indkøb af alt personligt tøj og fodtøj. Dit eget tøj skal mærkes med bolignummer. Det anbefales at du har fastsiddende skridsikre hjemmesko. Hvis dit tøj vaskes af personalet på plejehjemmet, betales det over servicepakken og vaskes på 40 og 60 grader. Hvis dit tøj ikke kan tåle at blive vasket i almindelig fin- eller kogevask, skal du eller dine pårørende bringe til renseri. Tøj og vask er på egen risiko/erstatning
Bibliotek
Det er muligt via kommunens bibliotek at låne bøger, lydbøger og musikbånd. Bestilling af bøger kan aftales på tlf. 45 97 37 00. Personalet kan være behjælpelig med kontakten.
Fodpleje
Fodpleje varetages af en privatpraktiserende fodterapeut.
Du kan vælge at benytte den fodterapeut som Plejehjemmet har tilknyttet, du kan også vælge en fodterapeut som du tidligere har benyttet eller som er kommet i dit hjem.
Behandling og betaling aftales med fodterapeuten og kan foregå i egen bolig. Offentligt tilskud til behandlingen kan søges efter de sædvanlige regler. Hvis du ønsker at få fodpleje ”ude i byen”, skal du selv dække transportudgifter.
Fodring af fugle
På grund af risikoen for at tiltrække rotter og andre gnavere, er det forbudt at fodre fugle eller andre dyr på arealet omkring bygningen.
Frisør
Der er frisør på plejehjemmet. Tid aftales med frisøren og klipningen kan foregå i frisørsalonen eller i egen bolig efter aftale.
Kioskvarer
Hvis du har lyst, kan du eller dine pårørende tegne abonnement hos diverse bladforhandlere. Du kan også aftale, med diverse supermarkeder om udbringning af varer. Der afregnes direkte med bladforhandler eller supermarked.
Kørsel
Plejehjemmets medarbejdere følger som udgangspunkt ikke borgere til hospital eller speciallæge. Vi hjælper gerne med bestilling af kørsel eller Taxa.
Plejehjemmet råder over en mindre bus, som bruges af personalet til udflugter med beboerne. Bussen må af forsikringsmæssige hensyn ikke udlånes til andre.
Tandpleje
Du kan tilmelde dig omsorgstandpleje på plejehjemmet (se servicepakken).
Wi-Fi
For at du kan logge på Lyngby-Taarbæk Kommunes gratis WIFI-løsning LTKAIR, skal du gøre følgende: Skriv dit mobilnummer i den lille boks, der kommer frem, når du går på internettet. Herefter modtager du en kode via SMS, som du skal indtaste for at få adgang. Dette skal fornyes dagligt.
Følg livet på Baunehøj på Boblberg
Vi benytter den sociale platform Boblberg, hvor både beboere og pårørende kan følge med på vores virtuelle opslagstavle. Her deler vi billeder, nyheder og opslag fra dagens aktiviteter og stjernestunder – små øjeblikke, som skaber glæde og fællesskab i hverdagen.
Alle beboere og pårørende kan anmode om at blive medlem af grupperne på Boblberg og dermed få et levende indblik i, hvad der rører sig på plejehjemmet. Det er en nem og hyggelig måde at være tæt på hverdagen og opleve livet på Baunehøj – også selvom man ikke er fysisk til stede.
Vejledning til Boblberg grupperne finder du her Boblberg
Kontakt
Administration:
| Mandag | 08:00 – 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 – 14:00 |
| Onsdag | 08:00 – 14:00 |
| Torsdag | 08:00 – 14:00 |
| Fredag | 08:00 – 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Carlshøjvej 68 1. sal
2800 Lyngby