Gå til hovedindhold
Nyhed

Tilbud til pårørende i Lyngby-Taarbæk kommune Forår/sommer 2020

Kære alle
I det nye år byder vi på pårørendekurser og spændende temaeftermiddage.
Kom med og få viden og meningsfulde samtaler med andre pårørende.

Lær at tackle hverdagen som pårørende

Er et kursus for dig, som er nær pårørende til en voksen med langvarig sygdom. På kurset lærer du at passe på dig selv i en uforudsigelig hverdag.
Du får konkrete redskaber til at klare udfordringer som fx manglende overskud, dårlig samvittighed, søvnproblemer, stress eller følelsen af isolation. Samtidig møder du andre pårørende, der står i situationer, som minder om din.

Interesserede mødes en gang i ugen i 2½ time, 7 uger i træk. Der er cirka 12-16 deltagere på hvert hold. Undervisningen er GRATIS.

Kurset ledes af to instruktører, som er uddannet til at undervise på, LÆR AT TACKLE. Mindst den ene er selv pårørende og ved derfor, hvordan det føles, når andres sygdom fylder meget eller helt overtager hverdagen.
 

Frivillige Instruktører

Vi søger pårørende der gerne vil være frivillige instruktører på kurset, lær at tackle hverdagen som pårørende. Hvem søger vi?
• Du skal have erfaring som pårørende til en voksen med langvarig sygdom.
• Har du lært at passe på dig selv i en hverdag tæt på en syg.
• Har du lyst til at undervise og dele erfaringer med andre pårørende?
 

Du kommer på en 4 dags uddannelse hvor du lærer kognitive redskaber og får indsigt i hvad der er vigtigt for pårørendes trivsel. Som instruktør underviser du sammen med en anden instruktør. Du vil have tæt sparring med fagpersoner både gennem uddannelse og afholdelse af kurserne.

Temaeftermiddage

Den første temaeftermiddag Få styr på din stress med metakognitive redskaber handler om en ny tilgang indenfor psykologien som har stor effekt på at mindske stress og bekymringer. Metakognitiv terapi handler om at mindske tiden hvor man dvæler og grubler over tingene.

Den anden temaeftermiddag Find vej i din kommune handler om at give indblik i hvordan du som pårørende får styr på praktiske udfordringer.
Vi får besøg af kommunens jurist som vil fortælle om fuldmagt samt en visitationssygeplejeske der har en bred viden omkring kommunen service. F.eks. praktisk hjælp, aflastning, aktivitetscentre osv.
 

Praktisk information

Alle arrangementer foregår i frivilligcenteret. Rustenborgvej 2A, 2800 kgs. Lyngby.

Temaeftermiddage
Få styr på din stress med metakognitive redskaber
Dato 23/3-20 fra kl. 16:30-18:00
Underviser: Pårørendevejleder Sofie Frank Thorup, cand.psych.

Find vej som pårørende i din kommune
Dato 20/4-20 fra kl. 16:30-18:00
Undervisere: kommunens Jurist og visitationssygeplejeske.

Pårørendekursus
Lær at tackle hverdagen som pårørende
Datoer kommer i løbet af foråret, det er muligt at tilmelde sig allerede nu.

Tilmelding til ovenstående aktiviteter skal sendes på mail eller sms. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Du får en mail/sms, når din tilmelding er bekræftet.
 

Kontaktoplysninger:

Sofie Frank Thorup pårørendevejleder

Telefon, 2935 9742
mail, paaroendevejleder@ltk.dk